Håndbog om støttet boligbyggeri
Håndbogen er centreret omkring sagsforløbet i en støttesag. En støttesag er som udgangspunkt baseret på reglerne i almenboligloven, men også andre regler skal overholdes. Det betyder, at en bygherre, dennes rådgivere og entreprenører må være bekendt med alle disse tilknyttede regler.
Arkitekter, advokater, boligorganisationer og andre rådgivere finder i håndbogen råd og vejledning i forbindelse med konkrete støttesager. Håndbogen indeholder en række fortolkningsbidrag til reglerne på området og kan derfor anvendes af alle parter i processen.
I de generelle afsnit beskrives BOSSINF (indberetningssystemet til støttesager) - herunder indberetning af nøgletal, finansiering, udbudsregler og Byggeskadefondens virksomhed.
Håndbogen indeholder eksempler på breve og sagsfremstillinger, der nemt kan overføres direkte til eget tekstbehandlingssystem.
Håndbogen er udarbejdet af kommunale eksperter, KL, Indenrigs- og Socialministeriet og Kommuneforlaget.