Håndbog for den kommunale bygherre
Håndbog for den kommunale bygherre er en trin for trin-vejledning om styring af kommunale bygge- og anlægsprojekter. Byggeskader, indeklimaproblemer og decentralisering af ansvaret for det støttede boligbyggeri stiller store krav til professionalisering og kvalitetsstyring af bygge- og anlægsprojekter fra kommunernes side.
Håndbogen har derfor fokus på kommunens afvejning af krav om bl.a. miljørigtig projektering/materialeanvendelse, kvalitet/pris, totaløkonomi og udbudsreglernes anvendelse. Håndbogen henvender sig bl.a. til arkitekter, ingeniører og pengeinstitutter.
Håndbogen indeholder fx:
- Teknisk gennemgang af projektledelsen
- Kronologisk gennemgang af elementerne i projektledelsen for et større samt et mindre projekt
- Diverse dokumenter – eksempler, afgørelser, formularer mv.
Håndbogen er udarbejdet af kommunale praktikere, KL, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danske Ark, FRI, DAB og Kommuneforlaget.