COK udgivelser

Lærebøger og undervisningsmaterialer til Kommunomuddannelsen hos COK.

Borgeren i centrum i det offentlige Danmark
Borgeren i centrum

Borgeren i centrum i det offentlige Danmark handler om mødet mellem borgeren og den offentlige sektor. Hvad kendetegner god borgerservice?
Hvordan sikrer den offentlige sektor et menneskeligt ansigt, hvor borgeren­
og mennesket kommer først? Mødet mellem borgeren og de offentligt ansat-
te medarbejdere er hver gang et sandhedens øjeblik - hvor borgeren både vurderer kvaliteten af den konkrete ydelse og sin samlede oplevelse af den offentlige sektor.


Den innovative medarbejder
Den innovative medarbejder

Bogen giver et overblik over de mest relevante teorier, begreber, metoder og redskaber, som er nyttige, når du ønsker at skabe innovation med udgangs­punkt i kerneopgaven. Bogen er samtidig en opskrift på, hvordan du skaber dig et innovativt mindset, som forøger dine muligheder for at skabe forand­ringer i din hverdag. Bogen indeholder konkrete tips til, hvordan du kan ud­vikle din egen innovationskompetence.


Forvaltning i kommuner og regioner
Forvaltning i kommuner og regioner

Mere end 600.000 mennesker arbejder med kommunal og regional forvaltning - som sekretærer, sosu-assistenter, læger, sagsbehandlere, vejingeniører, forvalt­ningschefer, lærere osv. Bogen beskriver den måde, de offentlige myndigheder er indrettet på, og de regler der gælder for myndighedernes arbejde. Bogen skaber overblik og giver forståelse for baggrunden og hensigten med reglerne.


Fra skranke til Facebook
Fra skranke til Facebook

Beskæftiger du dig med kommunikation på dit arbejde, kan du få glæde af bogen. Bogen introducerer dig til de vigtigste begreber, teorier og værktøjer inden for moderne kommunikation - suppleret med eksempler på, hvordan du anvender værktøjerne i praksis. Bogen gennemgår blandt andet kommuni­kationsprocessen fra idé til færdigt produkt - situations-, interessent- og målgruppeanalyse.


Hvem spiser boller i karry?
Hvem spiser boller i karry?

Interesserer du dig for samfundsvidenskabelige projekter og undersøgelser,­ kan du få glæde af bogen. Bogen introducerer dig til de væsentligste samfunds­videnskabelige begreber og metoder. Bogens vægter både kvalitative og kvantitative metoder - og giver dig indblik i interview, fokusgrupper og spørgeskemaundersøgelser. Bogen indeholder desuden talrige eksempler på, hvordan du kan bruge metoderne i praksis.


Innovation i praksis
5 personlige fortællinger
Innovation i praksis

Innovation er ikke hokuspokus eller raketvidenskab, men hårdt arbejde, som kræver mod og kraft til at invitere nysgerrighed, usikkerhed, eksperimenter og risiko for fejl indenfor .

Det fastslår forfatterne Sofie Loklindt Christensen, Nanna Hebsgaard Lund og Bent Suhr bag bogen Innovation i praksis fem personlige fortællinger.



Kommunal ansættelse 2016
Kommunal ansættelse 2016

Bogen indeholder en grundig beskrivelse af den jura - lovgivningen og de kollektive aftaler - der er grundlaget for personaleadministrationen i kommu­nerne, samt talrige resumeer af vigtige retsafgørelser. Bogen har vundet­ ind-pas som håndbog for alle, der beskæftiger sig med ansættelsesforhold i­ det offentlige: kommunernes personalekontorer, tillidsrepræsentanterne og personaleorganisationerne.


Konflikthåndtering på arbejdspladsen
Konflikthåndtering på arbejdspladsen

Konflikthåndtering på arbejdspladsen henvender sig til læsere, der ønsker en bedre forståelse af arbejdsrelaterede konflikter. Bogen giver læseren mulighed for at arbejde aktivt i feltet mellem faglige og personlige kompetencer og derved opbygge en hensigtsmæssig og konstruktiv tilgang til konflikter. Bogen præsenterer teorier, modeller og praktiske eksempler, der tager udgangspunkt i konflikter internt på arbejdspladser og konflikter med borgere.


Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet
Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Bogen beskriver de mange krav, der bliver stillet til kvaliteten i sundheds-væsenet fra national, regional og lokal side. Som læser får du en forståelse for, hvordan kvaliteten i sundhedsvæsenet bliver udviklet, vurderet og for-bedret. Du bliver ført gennem kvalitetsudviklingsprocessen og introduceret skridt for skridt til de enkelte faser og tilknyttede metoder - fx hvordan du kan arbejde med værdier, mål og kvalitet på din arbejdsplads.


Lad samtalen blomstre - også når den bliver svær
Lad samtalen blomstre -også når den ...

Bogen henvender sig til læsere, der interesserer sig for konstruktive samtaler og konflikthåndtering. Bogen er både relevant for dig, der har udfordringer på arbejdet, og dig der generelt ønsker at udvikle dine kommunikative færdig­heder, når samtalen bliver svær. Bogen præsenterer dig for den grundlæg­gende viden om konflikthåndtering og giver dig anvisninger på, hvordan og hvornår du bør benytte konstruktive samtaler.


Organisation i kommuner og regioner
Organisation i kommuner og regioner

Bogen omhandler kollektive sammenhænge - det sociale samspil mennesker indgår i, og den måde mennesker planlægger og udfører arbejde på i hver­dagen. Bogen tager afsæt i forholdet mellem den offentlige sektor og det omgivende samfund, og den beskriver, hvordan forandringer og nye former for helhedstænkning har indflydelse på samarbejdet mellem organisationerne i den offentlige sektor og det interne samarbejde i den enkelte organisation.


Personalepolitik
- Det handler om mennesker
Personalepolitik -det handler om ..

Bogen er en præsentation af vigtige temaer inden for det personalepolitiske område i regioner og kommuner. To personalepolitiske temaer har fået større indflydelse på arbejdsdagen i den offentlige sektor: 1) Skarp konkurrence om den bedste arbejdskraft og 2) En voksende erkendelse af at medarbejdernes trivsel og motivation er afgørende for niveauet af offentlig service, som med­arbejderne dagligt leverer til både borgere og brugere.


Psykologi og kommunikation
Psykologi og kommunikation

Bogen består af tre dele. Første del omhandler psykologiens forskellige ret­ninger med hovedvægt på personligheds- og udvik­lings­psykologi. Anden del præsenterer gruppe- og arbejdspsykologien. Tredje og sidste del af bogen handler om kommuni­kation.


Retlige forhold -
Hverdagsjura i det offentlige
Retlige forhold ...

Bogen behandler en række privatretlige emner, som er relevante for såvel enkeltpersoner som virksomheder og offentlige myndigheder. Bogen adskiller sig dog fra andre privatretlige bøger ved, at den ser de privatretlige emner ud fra en kommunal vinkel, ligesom de anvendte eksempler tager afsæt i den kommunale verden. Den kom­munale vinkel gør bogen relevant og nærvær­ende for ansatte i den offentlige sektor.


SAGEN - fra vugge til krukke
SAGEN - fra vugge til krukke

Bogen beskriver de otte faser i den administrative proces: Når sagen opstår-oprettes-oplyses-afgøres-afventer-afsluttes-afleveres og til slut arkiveres, så læseren hele tiden kan følge med i, hvor langt i sagsbehandlingsprocessen man er, og hvad der gælder lige netop her. Bogens afsæt er den kommunale og regionale verden, men alle, der beskæftiger sig med sagsbehandling, kan få glæde af Sagen - Fra vugge til krukke.


Samklang og samspil
- Lederskab i øjenhøjde med situationen
Samklang og samspil

Samklang og samspil - Lederskab i øjenhøjde med situationen er en ny bog, som sætter fokus på det at lykkes som leder under en ny velfærdsdagsorden. Bogen er spækket med citater fra indstillinger til lederprisen og byder op til selvrefleksioner på eget lederskab gennem hele bogen.


Social Teori
Social teori

Hvad er et socialt problem? Hvordan opstår det? - Og hvad kan vi gøre for at afhjælpe sociale problemer? Hvad er social arv? Hvordan opstår misbrug? Hvilke konsekvenser kan det have at blive ledig? Hvilke betingelser arbejder sagsbehandlere under? Hvordan navigerer sagsbehandlere i farvandet mellem myndighedsudøvelse og social indsats? I denne bog kan du læse nogle af samfundsvidenskabens bud på ovennævnte spørgsmål.


Styr på kommunens penge
Styr på kommunens penge

Bogen præsenterer forhistorien og logikken bag regler, kulturer og moderne styringskoncepter inden for den kommunale økonomistyring - herunder valg af budgetmetode. Bogens stærke fokus på økonomistyringens sammenhæng med den demokratiske indflydelse og kontrol gør den velegnet som introduk­tion for kommende eller nuværende politikere, kommunale ledere eller andre, der har interesse i økonomisk styringen af kommunerne.


Økonomistyring i kommuner og regioner
Økonomistyring i kommuner og regioner

Bogen handler om økonomisk styring af kommuner og regioner. En del af den økonomiske styring er givet i kraft af staten i forbindelse med finansloven, aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, tilskuds- og udlignings­systemet mv. Langt den største del af den økonomiske styring er dog op til den enkelte kommune og region. Bogens gennemgående perspektiv er den samlede økonomistyring i kommuner og regioner. Bogen giver et overblik over ramme­vilkårene for den økonomiske styringen og kommer med eksempler på konkrete metoder, som kommunerne og regionerne anvender.